Minder er en sjov størrelse. Ofte husker vi tingene lidt anderledes, end de egentligt var. For eksempel er der mange, der husker sine barndomsvintre som altid fyldt med sne og frost, og somrene varme og solrige. Dette til trods for, at det måske var sådan nogle år, men absolut ikke alle.
De bedste minder er som regel dem, der knytter sig til personer eller måske dyr, vi har holdt af. Måske har man minder om sin bedstefar, og hvordan man som barn sad sammen med ham og lyttede til oliefyrets susen, mens man delte en kakaomælk eller talte om sport.
Vigtigheden af vidner til sit liv
Mange har også gode minder fra, da de som børn eller unge spillede fodbold med kammeraterne på de lange sommeraftener, og livet var let og lykkeligt. Når vi bliver voksne, sætter vi pris på de ting, andre gjorde og gør for os, og det er naturligt for mange forældre at prøve at skabe gode minder for sine børn.
Netop med baggrund i minderne kan det være meget værd at have venskaber, der går mange år tilbage. At have vidner til sit liv kan betyde meget for et menneske, og at have nogle at dele minderne med. Søskende er i høj grad vidner, men også venner og bekendte, man har haft i mange år og har delt gode stunder med.
Det sker, at minder falmer, men uden at man rigtigt opdager det. Man kan tro, at man husker noget, men i virkeligheden er det måske selve mindet, altså historien, der sidder tilbage. Det betyder ikke så meget, for det vigtigste er, at der er noget, der minder os om det, der var engang, og ikke mindst dem, der betød og betyder noget for os og at gøre alt, hvad vi kan for at beholde dem i vores hjerte.