Der findes rigtig mange forskellige løbeure, der har indbygget GPS. Prisen varierer fra under 1.000 kr. og til over 3.000 kr. Der er altså mange penge at spare, hvis man på forhånd ved, hvad man vil have — man kan nemlig nemt komme til at købe mere, end man egentlig har brug for.
Forskellen på de forskellige løbeure ligger i mængden af indbyggede funktioner, men i særdeleshed også i GPS-modtagerens styrke. I denne artikel vil du få et par gode råd til, hvad du skal kigge efter, inden du tømmer bankkontoen. Det kan nemlig godt lade sig gøre at få en anstændigt ur, der ikke koster en bondegård. Hvis du vil finde det billigste ur, så kan du bruge en prissammenligning service for gadgets, hvor man ofte også kan finde løbeure.
Dette skal du være opmærksom på
Når du skal ud at kigge på et nyt løbeur, så er der en del punkter, du skal være opmærksom på.
Pulssensoren. Den gør det let at måle, hvor hård belastning, der er, når du løber. Ønsker man denne funktion, skal man typisk af med 3-400 kr. ekstra. Knapperne på løbeuret skal sidde, så de er lette at betjene, når man er igang med at løbe. Og de skal være så trykfølsomme, at det er nemt at navigere rundt i sit ur.
Batteritiden skal gerne være op mod 50 timer, men mindre kan også godt gøre det. Afgør hvor ofte du løber, og find et ur med et batteri, der matcher dette. Sørg for, at det ikke skal skiftes for tit.
Funktioner. Urene i den billige ende af skalaen har ofte kun de allermest basale funktioner; tempo og distance. Ofrer du lidt flere penge på dit ur, så vil du få flere funktioner, der kan bruges til mere specifikke træningsformer. Gør dig nogle tanker omkring, hvilke funktioner du har brug for, da det kan ende med at blive dyrere, hvis du får brug for flere funktioner, og derfor skal ud at købe et nyt ur.
Sørg desuden for, at urets rem sidder godt — også når du er ude at løbe. Det må ikke genere eller gnave, når man sveder. Faktisk er det mest optimale, at man ikke kan mærke, man har et ur på, hvorfor urets vægt også har betydning. Hvis det vejer for meget, kan det føles meget tungere, end det egentlig er, på de lange løbeture.
Kan man bruge en smartphone i stedet
Der er mange, der vælger at bruge deres smartphone som løbeur, og køber mobiltelefoner uden abonnement og kun bruger dem til dette formål. Der findes gode apps, men det bliver aldrig så præcist eller godt som et løbeur, så det er bestemt ikke at foretrække, men kan sagtens bruges som en lappeløsning.