Vandring er en fantastisk hobby for danskere i alle aldre. Det er en måde at opleve naturen, få bevæget sig og snakke med familie og venner imens. Særligt hvis man begynder at gå længere ture, kan det dog være belastende, hvis man ikke har trænet i lang tid inden eller bare ikke har kroppen til det. I så fald kan vandrestave være et enormt praktisk redskab. Nogle er af den overbevisning, at brug af vandrestave viser svaghed, men det er langt fra tilfældet. Tværtimod kan vandrestave brugt rigtigt sætte dig i stand til at gå både hurtigere og længere.
Aflast med vandrestave
Et sæt vandrestave kan nemlig være med til at fordele vægten og dermed aflaste ryg, hofter og knæ. Det har vist sig, at man ved korrekt brug af vandrestave kan aflaste kroppen med op til 9 kilo. Derfor er vandrestave selvfølgelig særligt brugbare, hvis du har for vane at tage lange ture med tung oppakning.
Vandrestave kan dog bruges på alle slags ture og af alle slags mennesker. Selvom det selvfølgelig er mest påtrængende for de ældre eller svagere, kan vandrestave for eksempel også være et vigtigt værktøj for dem, der bruger vandring som en træningsform. De 9 kilo nævnt ovenfor forsvinder trods alt ikke bare. De bliver i stedet bare båret af arme og bryst, der således også kan trænes på en vandretur.
Vandrestave hjælper alle
Er du dog en af de ældre, der kan have særlig brug af vandrestave på dine ture, er det dog ikke kun aflastning, de kan være behjælpelige med. Hvis du har tendens til at vandre foroverbøjet grundet rygproblemer eller bare fordi du går i bakker, kan vandrestavene hjælpe dig med at opretholde en god holdning. Det samme kan på mange måder siges om balancen, der helt naturligt sættes på prøve på langevandreture med eventuelle tunge rygsække i kuperet terræn. I den sammenhæng kan vandrestave igen være behjælpelige, så du kan holde balancen uden at bruge kostbare kræfter på det. Læg dog mærke til, at alt dette igen ikke udelukkende er relevant for de ældre eller andre, der kan have svært ved at tage på lange vandreture. Måske særligt dem, der også vandrer som en form for træning eller selvrealisering kan også have brug for at holde hovedet højt og lige på en lang og udmattende vandretur.