De fleste kender de helt gængse tal omkring motion og sundhed. De fleste ved således godt, at man bør gå minimum 10.000 skridt om dagen. De ved også, at man bør få pulsen op i minimum 30 minutter dagligt ved at dyrke en eller anden form for fysisk aktivitet. Langt de fleste kender nok også til kalorieindtaget der som udgangspunkt hedder at en voksen kvinde bør indtage ca. 1500 kalorier dagligt, mens en voksen mand bør indtage omkring 2000 kalorier.

Der er mange holdninger og meninger til diverse slankekure, og om hvorvidt man skal spise flere proteiner og færre kulhydrater, hvis man gerne vil tabe sig. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der dog en helt enkelt regel for vægttab og vægtstigning. Hvis man indtager færre kalorier end man forbrænder, så taber man sig. Indtager man flere, så tager man på. Dette står ikke til at rykke ved. Der er naturligvis en masse ting der spiller ind omkring den generelle sundhed. Det er eksempelvis sundere at indtage 2000 kalorier gennem rugbrød, magert kød og grøntsager end gennem to plader marabou. Det ved de fleste som sagt nok godt, men hvor meget man egentlig forbrænder, er der måske færre der ved.

Så meget “giver” hverdagens sysler

Her kan du læse lidt om nogle eksempler på, hvad du forbrænder i din dagligdag. Det reelle tal afhænger af ens køn, statur og vægt. Der er taget udgangspunkt i en voksen mand på 75-80 kg.

Ved rengøring og lignende som eksempelvis støvsugning forbrænder du små 200 kalorier i timen. Så hvis du gør det for at tabe dig, ville det nok bedre kunne betale sig at købe sig til rengøring og løbe en tur, her forbrænder du nemlig godt fire gange så meget.

Det giver til gengæld godt 100 kalorier mere, hvis du vasker gulver, da du bruger kroppen lidt mere. Vinteren nærmer sig og med den kommer der måske sne, hvis du gerne vil forbrænde nogle kalorier, er det en god ting. Man forbrænder nemlig op mod 500 kalorier i timen – dog skal man nok have en rimelig stor grund, hvis det skal tage en time.

Du forbrænder stort set ikke noget ved at sidde i en bil, men ved at cykle forbrænder du ca. 320-350 kalorier i timen, så det er endnu en grund til at lade bilen stå.